Foredrag for de mindste: Om øer og dyr

Billet: Gratis
Barn der maler en kamæleon
Viden og værksted med biolog og illustrator Marie Rubæk Holm
Dato
Tid
10:30 - 12:00
Sted
Salen
Adresse
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
Billet: Gratis
Bibliotek
Roskilde Bibliotek

Bliv klogere på nogle af de spændende arter, der lever på øer, sammen med biolog og illustrator, Marie Rubæk Holm. Hun har som altid nogle udstoppede dyr og andre spændende ting fra naturen med, som man kan komme helt tæt på undervejs.

Efter foredraget inviterer Marie til en lille workshop, hvor vi skal trykke med linoleum og male en kamæleon (en rigtig ø-art).

Livet på øer er helt specielt. Øerne er tit meget isolerede og de dyr der lever på dem, har igennem tusindvis af år tilpasset sig den lille plads og de andre arter der lever på øen. Der kan derfor ske noget helt magisk på disse øer. Nogle dyr som ellers er små, bliver utrolig store, mens andre der burde være store, bliver små. Nogle fugle stopper med at kunne flyve, hvor andre specialisere til at spise særlige ting. 

For børn fra 6 år og deres voksne.

Er du blevet mere nysgerrig på livet på en ø, så kan du bagefter gå på opdagelse i vores udstilling ”Ø”, som du finder ved cafeområdet.

Praktisk: 

Vi begynder med et lille foredrag, hvor vi sidder på puder og stole uden armlæn. Foredraget er ca. 30 min. og derefter skal vi være kreative. 

Bibliotekerne er for alle og er indrettet, så du også kan komme rundt med kørestol, rollator eller barnevogn. Læs mere om vores adgangsforhold på Roskilde Bibliotek